|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Kontakt:
Sissel Lousen
|
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Zulu, min store sorte godmodige dreng. Zulu er pr. 9.11.2007 flyttet ind hos en betroet opdrætter i Nordjylland, som har lovet at passe godt på ham og hans linier.
Zulu i solskinsvejr februar 2007 i fuld vinterkondition
Zulu i blæsevejr, november 2006 - Han har bare et godt hankatteudtryk (o; Klog, myndig, maskulin og lidt olm - "jeg-er-bossen-udtryk, mig-kan-I-ikke-løbe om-hjørner-med"! Sella ville have godt af selskab, det var vi sikre på. Efter at have ledt på nettet i ca. en månede, fik vi øje på ham. I vores juleferie 2003 kørte vi til Nordvestjylland og fik dette dejlige sorte "pelsmonster" med os hjem i julegave til Sella.
Han er den dejligste, mest godmodige og hengivne kat vi kan ønske os. Han er en rigtig hyggefims, kysser og er kælen og spinder liggende på skødet i timevis. Han er meget voksen, og kommer kun ind med bukser på, men er god ved og glad for alle vores andre katte. Han gik sammen med sine første killinger fra de var helt små og udviste stor omsorg.
Udstillinger har han kun fundet sig i for Sissel´s skyld. Han har klaret sig godt, og sluttede sin karriere af i Ljungbyhed i Sverige i marts 2006, med CACE, NOM og en ekstra præmie for at være den ene af dommerens to ynglingskatte den dag (Dommer Laura Burani, Italien). Sissel har nu lovet ham, at han kan nøjes med at hygge sig derhjemme hos sine damer. Han er så god når han skal i bad, venter tålmodigt igennem 3 shampooér og en føntørring - det kommer vi til at gøre af og til, sådan bare for hyggens og duftens skyld (o; Det skal dog lige nævnes, at han aldrig har misset et eneste certifikat - også med konkurrence et par gange!
Zulu fik en god bedømmelse af Jette Eva Madsen, som har opdrættet flere af hans forfædre. Han er bred og tung med en superkraftig benbygning. Kanon vinter-pelskvalitet, superlange hår ud af ørerne og det flotteste trekantede hoved med flotte bredsatte ører. Hans minus er en medium længde hale. Flere af dommerne har været helt vilde med hans Norske skovkatte-look, og har kaldt ham: Mystic og Black Panther.
Zulu på scenen i Ljungbyhed, Sverige - marts 2006 Zulu´s udstillingsresultater:
Tak til Mai Mortensen for denne skønne dreng (o;
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
Copyright på alle siderne © Sissel Lousen 2006
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||